Byggeprojekter - hvor begynder man?

Byggebranchen og afledte brancher som fx rådgivningsbranchen udgør over 10% af Danmarks BNP, og er dermed en vigtig del af den danske økonomi.


Det er derfor ganske attraktivt, at den danske byggebranche fungerer bedst muligt. Talrige er desværre historierne – både ved kaffebordene og i aviserne – om byggeriets ineffektivitet og manglende innovationsevne, ofte sammenlignet med udviklingen i andre brancher. Denne udvikling er primært båret af udviklingen af IT-systemer, -processer og relaterede tekniske værktøjer.

For samfundet generelt og bygherrer især er det derfor interessant at udvikle og effektivisere byggeri og processerne heri mest muligt, således at der opnås mest bygget værdi for pengene, naturligvis under hensyntagen til de enkelte projekters karakter og kvalitetsniveau.

Som altid kan det være en god idé at tage de væsentligste emner først, så denne artikel – det første i rækken af forhåbentligt mange – omhandler opstart af byggeprojekter, dvs. opstart af projekteringen af et byggeprojekt.

Hvilke processer skal man være stramme på, og hvilke kan køres mere frie uden at projektet kuldsejler af den årsag? Og hvornår skal hvilke emner besluttes?

Med meget få undtagelser opstår byggeprojekter ud fra et behov, der i den givne situation ikke er afdækket. Det kan være mangel på staldplads, opførelse af et museum, behov for en ny bolig eller noget helt fjerde. Et byggeprojekt opstår sjældent af sig selv, men har altid en årsag og dermed en eksistensberettigelse.

Med eksistens hører jo eksistensvilkår – eller i dette tilfælde rammebetingelser. Det hidtil uafdækkede behov opfyldes, når betingelserne er opfyldt tilfredsstillende. Vilkårene kan være programmatiske aller funktionelle, designmæssige ambitioner, eller basale vilkår som ibrugtagning på et givet tidspunkt, overholdelse af økonomiske rammer eller udførelse på et vist kvalitetsniveau – de tre klassiske sider i etableringen af projekttrekanten: tid, økonomi og kvalitet.

Intet i livet er gratis, således bestemt heller ikke byggeri.


Hvor mange penge kan og vil man bruge på byggeprojektet? Her skal man arbejde lidt med regnearket og huske at regne alt med, når man laver det indledende rammebudget. Noget er der moms på, noget er der måske ikke – det er i den indledende fase ofte en rigtig god idé at prøve at få alt med og sætte en sum af til hver af posterne. Når byggeprojekter ofte løber skævt af budgettet, er det desværre lige så ofte med baggrund i, at de indledende budgetter ikke er grundigt nok udførte. Ofte er der jo endnu ikke tegnet noget på papiret på dette tidspunkt, så selve byggeomkostningerne kan ofte kun anslås som en gennemsnitspris pr. m2. Hertil skal huskes alle de andre ting end kun lige byggeriet, dvs. relaterede omkostninger, evt. grundkøb, byggemodning, finansieringsomkostninger m.m. Ambitionen for byggeprojektets kvalitet skal man fra begyndelsen gøre sig klart. Er det billigste kvalitet for penge, eller skal der fx bruges knapt så billige materialer, som til gengæld holder længere og er billigere i drift? Man gør sig klogt i fra begyndelsen at lave en økonomisk strategi ved i budgettet at angive et kvalitetsmæssigt ambitionsniveau. Dette gøres ved at lade økonomi og tid afspejle dette niveau, fx ved angivelse af gennemsnitlig m2-pris, måske justeret opad eller nedad, afhængig af ambitionsniveauet. Når kvaliteten i byggeprojekter nogle gange er mangelfulde, kan det selvfølgelig skyldes mange ting. En årsag man tit støder på, er at man af økonomiske eller tidsmæssige årsager renoncerer på det kvalitetsmæssige ambitionsniveau, og som resultat giver køb på kvaliteten i den hektiske slutfase inden aflevering af et byggeprojekt. Ofte er pengene og tiden brugt, og alle skal bare være færdige i en fart. At penge og tid er brugt, men kvaliteten er udført under ambitionsniveauet kan kun dårligt kaldes en succes.


Tidsplanen skal fra begyndelsen være robust eller på nudansk ”agil” nok til at kunne tåle de påvirkninger og dønninger, som der næsten uvægerligt vil komme i løbet af et byggeprojekt. Man skal – udover at vurdere tiden realistisk – især huske at indlægge tid til alle de sekundære processer omkring et projekteringsforløb, dvs. projektgranskning, godkendelsesprocedurer ved faseskift (og evt. projektrevisioner i den forbindelse), som desværre ofte undervurderes eller helt udelades ved tidsplanlægning. Ofte fokuseres nemlig på det primære på bekostning af det sekundære. Det pudsige er i den forbindelse, at det primære for en rådgiver kan meget vel være det sekundære for en bygherre – og omvendt. Den gode rådgiver har imidlertid forstand til at indarbejde det for alle parter væsentlige i en robust tidsplan. I de tidlige faser i et projekteringsforløb bør de overordnede budgetter og tidsplaner afspejle den overordnede detaljeringsgrad – det er dog nødvendigt, at man laver sit benarbejde, så man er betrygget i at det enkle budget og den enkle tidsplan er robust.


Med iagttagelse eller i hvert fald bevidsthed om ovenstående har man et godt fundament for et godt projekteringsforløb. Intet sker af sig selv, så der skal arbejdes med stoffet i løbet af et projekt, for når det går stærkt er der mange andre ting der skal passes.


Al erfaring viser, at man gør sig bedst ved at dedikere tid og opmærksomhed til området, da man i det lange løb simpelthen ikke har hverken tid eller råd til andet.


I er velkommen til at kontakte os, hvis artiklen giver anledning til spørgsmål eller pirrer nysgerrigheden. Vi hjælper gerne med rådgivning – også i begyndelsen af projekter, da der her er bedst mulighed for at skabe de bedst mulige betingelser for projektsucces.


Med venlig hilsen

Klaus Petersen


Tilbage til Nyhedsoversigten


PDplus-logo-2020.png
  • Hvid LinkedIn ikon