Begrebet robusthed plejer ikke at fremgå i overskrifter i dagspressen. Robusthed kan synes lidt kedeligt at skrive om – man kan dårligt forestille sig en gul ”breaking”-bjælke i Ekstra Bladet: ”Virksomhed ikke i problemer, da drift baseres på robuste beslutninger”. Ikke desto mindre er robusthed en kvalitet, der i det lange løb kan vise sig vigtigere end så meget andet. Effektiv, men uspektakulær.
Begrebet robusthed er derfor som værktøj noget overset. Det er uheldigt, da bevidsthed om robusthed medfører mange fordele der kan bidrage til at optimere en proces, et afkast, en uddannelse og meget mere. Robusthed skal ikke ses i modsætning til optimisme, men snarere betragtes som en måde at anskue verden på, der tillader at få det maksimale risikovægtede udbytte af en given situation.
Robusthed opnås således ved aktiv stillingtagen og vægtning af fordele og ulemper (optimisme og pessimisme) og balancere disse, så den givne situation eller proces tilrettelægges med bedste forudsætninger for succes.
Højaktuelt er robusthed et vigtigt emne i forbindelse med den omsiggribende Corona/Covid-19-pandemi. Både i direkte betydning (man skal helst have robust helbred, hvis man skulle være så uheldig at blive smittet med virussen og udvikle sygdommen) og i overført økonomisk betydning, idet pandemien kan medføre konkurser for massevis af virksomheder. Disse virksomheder har – uagtet de af staten tilbudte kompensationsordninger – bedste muligheder for overlevelse og vækst på den anden side af krisen, hvis de i forvejen er robust konstrueret, med god likviditet, sund balance, passende gældsætning m.m.
Senest har landets største bank Danske Bank via sit realkreditselskab Realkredit Danmark offentliggjort, at banken nu hæver kravene til låntagers egenfinansiering i forbindelse med boligkøb fra 5% til 10% i fremtiden. Dette for at sikre boligmarkedet større robusthed i forhold til udsving i boligpriserne. Naturligt giver denne ændring noget debat. Mest højlydt er måske projektudviklere og andre, der nu kan få lidt sværere ved at afsætte projektboliger til førstegangskøbere, men ud fra et overordnet samfundsøkonomisk robusthedssynspunkt kan det give udmærket mening, at der således indføres en økonomisk buffer i et usikkert marked. Det er selvfølgelig en sølle trøst for de, der af denne årsag må udsætte et boligkøb, men ændringen vil uanset præferencer og situation øge robustheden for disses privatøkonomi. I byggeri ser vi ofte en tydelig mangel på robusthed. Heldigvis sjældent i bærende konstruktion, men ganske ofte i processer, organisationer, samarbejder og især i budgetter. Når man skal opføre et byggeri, ligger der (forhåbentligt) altid et budget med en økonomisk case bag. Forbavsende ofte er denne case udført på baggrund af skrøbelige forudsætninger, der ikke er trykprøvet, men snarere er baseret på håb og ønsker og i de værste eksempler projektets iboende ønske om at komme hurtigt i gang med at bygge og høste en gevinst – på bekostning af grundigt forarbejde, der kan skabe et robust projekt. Ofte er man ikke bevidst om denne risikoprofil, der således ikke er udtryk for højt ambitionsniveau, men reelt har karakter af ubevidst satsning.
Der er meget der kan gå skævt undervejs i et byggeprojekt. Sikkert er dog, at hvis projektforudsætningerne er uhensigtsmæssige, har resten af projekt svære betingelser. Vi har endnu til gode at se et fejlbehæftet budget reddet senere i processen. Det vil altid give dårligere resultat, måske endda ledsaget af økonomisk tab. Det samme kan siges om byggeprojektets organisation, tidsplaner, rådgivningsform, entrepriseform osv. Hvis der derimod bevidst tænkes robusthed ind i alle projektets aspekter, vil der være indbygget afværgemuligheder, når (ikke hvis) et projekt bliver udfordret. Det er ikke blot et spørgsmål om at indregne meget store sikkerheder ind overalt, for det vil betyde, at man udelukkende fokuserer på lav risiko og dermed risikerer ikke at udnytte projektets muligheder fuldt ud. Det er et spørgsmål om at være risici bevidst og forholde sig balanceret til disse hele vejen igennem.
Det kan bedst sammenlignes med en situation hvor man er i besiddelse af en formue som man enten ønsker at bevare, at øge med passende risikobalancering eller endda at maksimere. Vil man i den lykkelige situation så grave sin penge ned i baghaven og gemme til senere, investere ud med bevidst passende risikobalancering, eller vil man tage sin formue i en sæk på skulderen med ned på casino og sætte alt på rødt?
Robusthed kan således sammenlignes med smidighed og giver mulighed for at agere, når ens planer møder en verden der vil noget andet end vi vil. Man kan ikke forberede for alt hele tiden, men man kan i sin kontinuerlige forberedelse indarbejde en robusthed, der øger sandsynligheden for succes. Ønsker man således højere sandsynlighed for succes end lavere sandsynlighed for højere grad af succes, er robusthed i projekterne ikke til at komme uden om.
Vil man leve et liv i Ekstra Bladets ”breaking”-bjælke, behøver man nok ikke at tænke på robusthed i sine projekter. Den aktuelle pandemi og håndteringen og følgerne heraf giver dog anledning til at stoppe op og reflektere over sin gøren og laden, herunder hvordan man forvalter sin økonomi, investeringer og byggeprojekter. Skulle det være tilfældet, er I velkommen til at kontakte os for råd og vejledning. Vi hjælper gerne, hvor vi kan. Med venlig hilsen
Klaus Petersen